The Mindset of Fighting

By April 27, 2016Uncategorized

– eller ”man kan også kæmpe for blødt”

Årsagen til denne artikel er, at jeg gerne vil diskutere nogle af vores uskrevne regler og forståelse af sikkerhed. I vikingekamp slås vi med stålvåben der vejer ca. 1000 gram. Når man slås med disse våben må man forvente en vis smerte forbundet med legen. I vores system er der ikke nogle dommere, så derfor er det op til ens personlige ære at overholde reglerne. Jeg mener, det er vigtigt at træning foregår med så lidt diskussion så muligt. Det skaber dårlig stemning i salen, hvis der bliver diskuteret og mumlet for meget i krogene. Hvis man – i en ordentlig tone – tager uoverensstemmelser når kampen er endt, kan det meste løses. Vi bør opføre os som krigere og konfrontere vores problemer på denne måde. Det bedste er dog, hvis vi alle er enige om tingene, så der slet ikke er sure miner eller diskussioner. Dette opnås ved, at man holder sin egen sti ren, at man har respekt for træningsstedet, at man respekterer, at alle er der for at lære og at ingen snyder bevidst.

Grundreglen for vores kampsport er, at al kontakt med stål inden for killarea er et kill. Denne artikel er ikke skrevet for at kunne ignorere bløde kills, men fordi jeg mener der er nogle uoverensstemmelser i hvordan man betragter sikkerhed rundt omkring i miljøet.

At tage sine kills er en æressag

Jeg mener at det er den, der bliver ramt, der ved om man er blevet ramt. Jeg deler ikke den opfattelse, at det er den, der slår, der ved om han har ramt. Der kan være mange faktorer der gør, at man tror man har ramt, men ikke har. Fx. at man rammer et løst hængende ringbrynje eller trøje. Det kan være, at modstanderen har flyttet sig i sidste øjeblik eller pareret helt tæt på kroppen, at man ikke har ramt inden for mål området, at ens våben er på indersiden af skjoldet men ikke har kontakt med kroppen, at man er så sikker på, at man har ramt inden slaget er landet, at man har overbevist sig selv om, at den er der, før den er det, eller at man simpelthen har slået så blødt, at den anden ikke mærkede det.

Jeg mener det er en æres sag at tage sine kills, og at det faktisk er lidt krænkende at påstå, at man har ramt en, der ikke selv mener det. Men altså, hvis manden ikke selv mener han er ramt… er han ikke ramt.  Jeg tror ikke på, at der er særlig mange der snyder i kamp. Jeg mener også man bør være meget opmærksom på hvad man gør, før man begynder at sprede rygter om at en person snyder. Det er meget nemt at få et dårligt rygte, i viking og det kan følge en i mange år.

Den gode stil

Hvis du vil være sikker på, at folk tager deres kill, så lav gode sikre kills, der rammer med æggen, så hårdt at det kan mærkes, men uden at det gør ondt. Arbejd med en stil, hvor du er din modstander overlegen, når du slår ham ihjel, så kommer der ingen diskussioner. Det tager lidt længere tid at blive god på denne måde, men det er arbejdet værd.

Den flade side af våbnet

Vi må i vores system gerne bruge den flade side af vores våben til at ramme med. Men det er ikke det, der er meningen. Jeg mener, at vi tillader brugen den flade side, for at flere kan være med. Folk, der ikke træner så tit eller har været med så længe, kan med fordel bruge den flade side. Jeg mener, at hvis man træner i en gruppe, der har regelmæssige træninger en gang om ugen, og at man har trænet mere end to år, er man forpligtet til at udvikle sin stil hen mod at bruge æggen af sit våben i de fleste situationer. Jeg mener ikke man skal træne og udvikle særlige håndledsvrids teknikker, så man kan klappe modstanderne med ”kattepoter”. Svirpende klinger på skjoldkanten, der i U-form lige akkurat rammer skulderen, er ikke noget der skal fremelskes. Pas på den berygtede ”fluesmækker stil”.

Forskellen på at slå hårdt, for hårdt og lave skader

Jeg mener, at det altid er din skyld, hvis du modtager et headshot… og det er altid din skyld, hvis du laver et.

Jeg mener man skal passe på sin krop, når man er ude og slås. Ens forsvar skal være et, der beskytter hele din krop og ikke kun hit area. Det er jo dit hoved, der bliver ramt, og du har kun et, så pas godt på det. Du må ikke forvente, at din modstander passer på dig i sådan grad, at du selv holder op med at passe på. Det er din primære opgave at føre dit våben på en sikker og kontrolleret måde. Hvis du rammer en anden på en usikker måde, har du ikke gjort det. Sig undskyld, for det var din skyld.

Husk lige at:

– Hvis man bevæge sig for hurtigt, er man ofte skyld i skader. Når man bevæger sig i 100 % af sin hastighed, har man ikke tid til at trække i nødbremsen, hvis modstanderen gør noget uventet. Husk at det, du trækker fra i hastighed, kan du få i præcision.

– Sikkerhedsregler hjemmefra, så som, at spyd gerne må klappe bagfra, eller at man sidder en omgang over, når man laver headshot, kan man ikke forvente bliver overholdt på internationale markeder. Eller til fællestræninger med andre grupper.

– Hvis du bliver ved med at blive ramt det samme sted, og dette sted så bliver ømt, er det din egen skyld, og ikke den der rammer stedet den 20. gang.

Ved skader

Jeg mener, at man skal bide smerte i sig, og opføre sig på en passende måde, når man bliver ramt for hårdt, hvis det overhovedet er muligt. Det er ikke okay at skrige i smerte og smide sin ting i gulvet og storme ud af træningssalen, hvis det kan undgås. Hvis der er sket en skade, er det den, der har lavet skadens opgave at få den tilskadekommende roligt og sikkert ud fra træningsstedet. Få personer tager sig af den skadede person. Der bør være en førstehjælpskasse tilstede ved alle træninger. Lad være med at lave det store på styr ud af det. ”Stop” råbet bør f.eks. kun bruges, hvis det er absolut nødvendigt. Husk at vi skal nedtone skader, og træne rolighed og overblik, for at kunne reagere på denne måde, hvis der er publikum til stede. Det er på egen risiko, at man deltager i træning og til shows. Gruppen eller den, der har lavet skaden, kan ikke holdes ansvarlig.

For hårdt: Gå ud fra, at den der ramte for hårdt, ikke gjorde det med vilje. Denne person vil gerne have at vide, at han har slået for hårdt. Gør dette på en sober og ordentlig måde, så budskabet om, at det var for hårdt og at personen skal justere kraften i sine slag, går klart i gennem. Hvis det kommer aggressivt ud, kan det jo misforstås så man bare fremstår som en dårlig taber. Sig det første gang, så problemet ikke udvikler sig.

Hårdt men ok: Et slag, der kan mærkes, er ikke det samme som for hårdt. Der er selvfølgelig ikke en præcis grænse mellem hårdt og for hårdt, her snakker vi om slag, der kan mærkes, men ikke gør ondt. Disse slag er anvendelige i kaos situationer, hvor man angribes fra flere sider. Med et sådan slag er man sikker på, at personen mærker, at han er blevet ramt. Eller hvis man skal arbejde i 100 % af sin ydeevne, inden for de aftalte spilleregler. Det er også her man kan bruge teknikker, der kræver styrke. Der bør ikke være for mange af disse slag.

Mellem hårdt: Det er her jeg mener 98 % af vores slag skal ligge. Hvis de gjorde det, ville alle være glade. Man ved, at man er ramt, det kunne mærkes, men det gjorde ikke ondt og efterlod ingen mærker.

Blødt: Det er fint, at man kæmper blødt, men man skal passe på, at man ikke sætter den bløde stil som standard, og især skal man ikke forvente at andre kæmper lige så blødt. Med den bløde stil kan man også møde det problem, at folk ikke mærker ens slag, og så må man slå lidt hårdere. Uden af man bliver vred og hamrer til.

For blødt: Folk mærker ikke ens slag. Det er ikke fordi de snyder, men de bliver ikke registreret i kampens hede, især når de kommer bagfra. Her må man slå hårdere i stedet for at råbe op og påstå, at man har ramt.

Headshots

I vores system dør man, hvis man rammer en anden i hovedet. Der en fin regel, og den skal ikke bøjes. Selv om du fører modstanderens våben op i dit eget hoved, er det ham, der er død. Hvis han strejfer din nakke, er det ham der er død. Hvis du løber forlæns med hovedet sænket ind i han sværd, er det ham, der er død. Men der er stor forskel mellem et headshot og en skade. Hvis du bliver ramt i hovedet råb “headshot!” og kæmp videre, hvis det ikke gjorde ondt. Lad være med at skælde ud eller blive vred. Det er en risiko du tager, når du er med til denne type kamp. Hvis du ikke kan klare det, så find en anden sport.

Lad være med at bruge headshot reglen til at besejre din modstander. Det er uetisk og kan være farligt. Tænk over, at hvis du modtager mange headshots kan det være, det er noget du gør, der skaber situationen. Tænkt også over, at hvis du selv laver for mange headshots, kan der være noget du skal ændre på. Det sker for mange krigere, at de går igennem en periode, hvor de prøver nye ting af. Det sker typisk på 2. eller 3. år, at de i en periode laver mange headshots og for hårde slag. Jeg vil pointere, at jeg ikke snakker om skader her, men ting, der ikke er sikre, men heller ikke er direkte farlige. Når en kriger når dette stadie, er det vigtigt, at han får lov at komme igennem det og ikke bliver hakket ned. Dette kræver, at trænerne er ekstra observante i den periode, og at krigeren har mange kampe med folk, der kan klare lidt knubs. Hvis tingene ikke ændrer sig efter et stykke tid, er det en alvorligere sag, som trænerne må tage sig af.

Aggressivitet i kamp

Kamp er kontrolleret aggressivitet. Det er godt at bruge som et element i sin kamp. Man må gerne se bestemt og koncentreret ud, inden man går ind i en kamp. Man må gerne prøve psyke sin modstander med en aggressiv fremtoning. Man må gerne råbe på linjen med vred stemme, når ens linje skal frem. Jeg mener faktisk, at det er respekt for sin modstander, at man ikke smiler og er glad inden man skal kæmpe. Hvis man griner og smiler, signalerer man enten, at man ikke tager kampen seriøst, hvilket jo er irriterende for den, der gerne vil være seriøs, eller også signaler man, at man føler sig totalt overlegen, og det er jo direkte provokerende. Aggressivitet i kamp er ikke okay, når man overfuser en modstander, der laver fejl eller ikke opfører sig som man synes. Det er ikke godt, hvis man går i vrede. Jeg ved, at det ikke altid er til at styre, men som udgangspunkt er det ikke okay, fordi man efterlader den, der har begået fejlen i en position, hvor denne hverken kan sige undskyld eller gøre det godt igen. Slagsmål i træningssalen er totalt bandlyst, og man bør kraftigt overveje sin fremtid i viking, hvis det kommer så vidt.

Kommunikation under kamp

Det er fint at kommunikere under kamp. Øjenkontakt og små nik eller smil kan klare mange problemer, men der er ikke altid tid til det, og det er også i orden. Hvis der uoverensstemmelser kan de jo så tages hurtigt efter kampen. Lad være med at snakke for meget mellem kampene, det er uhøfligt at lade andre vente.

Særlige situationer med specifikke våben

Daneøkser: De er store og farlige, og folk har en tendens til at tro, at de gør mere ondt end andre våben. Det gør de også, så lev med det 😉 Lad være med at trække krog med en daneøkse. De fleste daneøksefolk er flinke til at lade sig af-hooke. De må gerne stikke dig på låret, og de må gerne kroge dig og det tæller som et kill. Det er et stort ansvar at kæmpe med daneøkse, så træn meget hvis du tager dette våben op.

Spyd: Spyd skal stikke for at slå ihjel. Man må ikke tappe eller klappe med et spyd. Det er spydmandens opgave at kunne stikke sikkert og ikke for hårdt.

To-hånds våben: Det er også helt ok at trække to-håndsvåben ud af hænderne på deres brugere, hvis man kan. Det er ikke ok at bruge to-håndsvåben i en hånd.

De dele, der ikke slår ihjel: Både spyd og daneøkse folk må tage fat i dit økseskaft, eller din skjoldkant, ja sågar pomlen på dit sværd. Men det er ikke tilladt at gribe sværdklinger eller at bruge armen til at parere med. Jeg mener man bør lade sig dø, hvis man kommer til at parerer et direkte hug med sin arm… men der er ingen regler om det.

Skjolde: Det er tilladt at skubbe og føre med skjoldet. Det er ikke tilladt at slå med skjoldet. Man må gerne sparke til nederste del af skjoldkanten, men det er også tilladt at slå efter det ben, der sparker.

Kroppen: Det er ikke god stil, at bruge sine arme og ben til at dække sig med. Hold hovedet i nogenlunde samme højde hele tiden, og lad vær med at svinge det fra side til side som en boxer. Hold begge ben på jorden.

Vi er alle ved at lære

Jeg mener, at man skal lade tvivlen komme den anklagede til gode. Jeg tror ikke, der er særlig mange vikinger, der snyder med overlæg. Vi er her for at have det sjovt, for at slås og for at føle suset af den gode kamp. Det er yderst vigtigt at have stor respekt for træningsstedet. Men det er ikke god ånd at dunke hinanden med regler og løftede pegefingre. Jeg mener, at den kamp, der tages alvorligt, er den sjoveste. Husk at rose hinanden for fede ting og gode moves; det er det der giver den rette ånd. Husk at vi er alle mennesker og ingen kan være perfekte hele tiden.

– Christoffer Cold-Ravnkilde, Træner for Ulfhednir, April 2007

Leave a Reply